Styrkeløft - Bænk

Styrkeløft - Bænk

  • Den forreste del af bænkpresbænken skal stilles på podiet, så den vender ud mod overdommeren eller står i en vinkel på 45.
  • Overdommeren skal sætte sig ud for hovedenden af bænkpresstativet.
  • Løfteren skal ligge på ryggen med hoved, skuldre og sædet i berøring med bænkens overflade.
  • Fødderne skal placeres fladt på gulvet (så fladt som skoenes form tillader). Hans hænder skal gribe fat i stangen, som ligger i stativet, med tommelfingrene rundt om stangen. Denne stilling skal opretholdes under hele løftet. Det er tilladt at bevæge foden, men den skal forblive fladt på podiet. Når atleten indtager sin position på bænken, må vedkommende ikke placere fødderne på bænken.
  • Håret må ikke skjule baghovedet, når løfteren ligger på bænken. Det foretrækkes, at håret bindes op, f.eks. en hestehale. Dommerne kan kræve af løfteren, at denne sætter håret op.
  • Der må ikke benyttes plader til fødderne.
  • Efter at løfteren har placeret sig korrekt, må han gerne anmode om hjælp fra spotterne/vægtpåsætterne til at tage stangen ud af stativet. Udløftet skal, hvis dette sker ved hjælp fra spottere/vægtpåsættere, foregå til strakte arme.
  • Afstanden mellem hænderne må ikke overskride 81 cm målt mellem pegefingrene (begge pegefingre skal være inden for 81 cm-afmærkningerne, og hele pegefingeren må være i kontakt med,
    men ikke overskride 81-cm-markeringen, hvis der bruges max. grebsbredde).
  • Omvendt greb er forbudt.
  • Efter at løfteren har taget stangen ud fra stativet med eller uden hjælp fra spotterne, skal han vente med strakte arme og låste albuer på overdommerens startsignal. Dette gives, så snart løfteren ligger stille med stangen i den rigtige stilling.
  • Af sikkerhedsmæssige årsager vil løfteren blive bedt om at lægge stangen tilbage i stativet (replace) samtidig med en bagudrettet bevægelse af armen, hvis han inden for 5 sekunder ikke ligger i den korrekte startposition.
  • Overdommeren vil derpå meddele årsagen til, at der ikke blev givet signal.
  • Signalet til at påbegynde løftet består af en nedadgående armbevægelse sammen med det hørlige signal "start".
  • Efter at have modtaget signalet skal løfteren sænke stangen ned på brystet eller mave/bug, så undersiden af albueleddene sænkes, indtil de er på linje med eller lavere end toppen af skulderleddene (og stangen må ikke berøre bæltet) og holde den stille, hvorpå overdommeren vil give det hørlige signal ”press”. Løfteren skal så presse den op i strakte arme med låste albuer. Når stangen holdes stille i denne stilling, vil det hørlige signal "rack" blive givet til at lægge stangen tilbage i stativet sammen med en bagudgående bevægelse af armen. Hvis løfteren sænker stangen til bæltet, eller stangen ikke berører brystet/maven, skal overdommeren give signalet ”Rack”.

Diskvalificeringsgrunde i bænkpres

  • Løfteren afventer ikke dommerens signal ved påbegyndelse og afslutning af et løft.
  • Enhver ændring i den valgte løftestilling under selve løftet; dvs. enhver hævning af hoved, skuldre, sæde fra bænken eller bevægelse til en af siderne af hænderne på stangen.
  • At lade stangen springe op eller synke ned, efter at stangen er blevet holdt stille på brystet, for at lette løftet.
  • Enhver nedadgående bevægelse af hele stangen under selve presset.
  • Stangen sænkes ikke til brystet eller mave/bug - eller når ikke ned på brystet eller mave/bug - eller berører bæltet.
  • Mislykket forsøg på at presse stangen op i strakte arme med albuerne låst ved løftets afslutning.
  • Berøring af stangen el. løfteren af spotterne mellem overdommerens signaler for at lette løftet 8. Enhver berøring af løfterens fødder med bænken eller stativet i det hele taget. Det er ikke tilladt at løfte fødderne, At foden bevæger sig er tilladt, så længe foden forbliver fladt på podiet.
  • Bevidst kontakt mellem stangen og stativet.
  • Manglende overholdelse af kravene i den foran omtalte generelle beskrivelse af løftet.

Ret til ændringer forbeholdes

FØLG os og bliv opdateret

 OP